Ravens og intellektuel funktionsnedsættelse

Hvorfor betragtes Raven’s 2 ikke som en tilstrækkelig test ved udredning af intellektuel funktionsnedsættelse?

I begyndelsen af 1900-tallet opdagede Spearman, at test, der målte akademiske færdigheder – så som hovedregning, læsning og stavning – havde en tendens til at korrelere med hinanden. Han kom frem til konklusionen, at disse korrelationer kunne forklares med en underliggende fælles og generel faktor (g), som i vid forstand kunne bruges synonymt med termen "intelligens". Ravens progressive matricer, der er udviklet af John C. Raven, viste sig at være en af de bedste mål på g og et effektivt værktøj til kortlægning af en persons generelle intelligens. 
 

Raven's 2 er en revideret version af Raven's Progressive Matrices. Den giver et globalt, men begrænset mål på kognitive evner. Derfor bør testen ikke bruges som en substitut for en mere omfattende kognitiv vurdering. I stedet er Raven's 2 velegnet som et screeningværktøj til identificering af behovet for en eventuelt udvidet undersøgelse, fx ved mistanke om intellektuel funktionsnedsættelse. Brugen af Raven's 2 er også passende i situationer, hvor en omfattende vurdering af kognitive færdigheder ikke er nødvendig eller mulig at gennemføre, eller hvor en hurtig vurdering af testpersonens generelle intelligens anses for at være tilstrækkelig. 
 

Når Raven's 2 bruges på den rigtige måde, er det et effektivt værktøj til at skelne mellem personer med forskellige niveauer af kognitiv evne – fra dem med nedsat kognitiv kompetence til dem med særlig intelligens. Testen kan dog ikke erstatte andre instrumenter, fx Wechslerskalaerne, som måler både styrker og svagheder ved personens kognitive funktion og derfor giver et mere nuanceret billede af personens kognitive evner. Resultaterne fra Raven's 2 må heller ikke alene ligge til grund for diagnosticering. Derimod kan testresultatet fra Raven’s 2 give en indikation på, om der er behov for en grundig kognitiv udredning. I en udførlig vurdering anbefales der i stedet en relevant Wechslerskala, fx WISC eller WAIS. 

 
I henhold til DSM-5 skal andre kriterier end nedsatte intellektuelle funktioner også være opfyldt, hvis man skal kunne stille diagnosen intellektuel funktionsnedsættelse. Det kræves fx, at personen viser tegn på at have en nedsat adaptiv funktionsevne – en evne, der ikke kan måles ved hjælp af Raven’s 2. Derfor kræves der supplerende test som fx Vineland til at måle adaptiv adfærd og til at kunne stille diagnosen intellektuel funktionsnedsættelse.