ℹSpørgeskemaer på ukrainsk og russisk: Vi tilbyder gratis versioner af BDI-2, BAI og BYI-II. Læs mere her.

Forskellene mellem CCC og CCC-2

Forskellene mellem CCC og CCC-2 kan kort beskrevet sammenfattes i fire punkter:

1) Svarformat – I CCC-2 skal respondenten tage stilling til hvor ofte adfærden som beskrives i udsagnet er blevet observeret hos barnet ved at vælge én ud af fire svarmuligheder:

0 = Mindre end en gang om ugen (eller aldrig)
1 = Mindst en gang om ugen, men ikke hver dag
2 = En eller to gange om dagen
3 = Flere gange (mere end to) om dagen (eller altid)

2) Udsagnenes rækkefølge - I den reviderede version er udsagnene grupperet på en sådan måde, at de som beskriver svagheder besvares først, og de udsagn som beskriver styrker præsenteres sidst i tjeklisten med en indledende forklaring om den omvendte scoring; at svarmulighed 0 indebærer en svaghed og 3 en styrke.

3) Skalaer - Ved revisionen omstruktureredes skalaerne, og tjeklisten omfatter nu ti skalaer med syv udsagn i hver; fem beskriver svagheder og to beskriver styrker. Én skala blev lagt til ved revisionen, Skala C Semantik.

4) Indekser - I CCC-2 kan resultatet, foruden på skalaniveau, vurderes ud fra to indekser; Indeks for Generel Kommunikation (IGK), som baseres på de første otte skalaer i CCC-2, anvendes til at identificere børn som sandsynligvis har sproglige vanskeligheder, og Indeks for Social Interaktion (ISI), baseret på forskelle mellem resultatet på de skalaer som måler sprogets strukturelle side og de skalaer som måler mere sociale kommunikationsaspekter – hvilket afspejler forskellene mellem summen på skalaerne E Initiativ, H Nonverbal kommunikation, I Sociale relationer og J Interesser og summen på skalaerne A Tale, B Grammatik, C Semantik og D Sammenhæng. Indekset har til formål at identificere børn med en kommunikativ profil som er karakteristisk for autismespektrumforstyrrelse.

Læs mere og bestil CCC-2 ››

Tilbage

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vil du have aktuel information om vores test og kurser? Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

top